Udødelighed

Jeg leve evigt, når jeg dør. Alle der har mødt mig, hørt mig tale, eller blot hørt om mig, vil mindes mig med stor sorg. De vil samles i grupper og tilbede alt hvad jeg stod for. De vil lave nye politiske bevægelser og ændre verden. De vil indse at hvert ord, jeg sagde, var sandt. De ville nu forstå!

Jeg er ikke født til udødelighed som konger, kejsere og andre store mænd i fortiden blev. Jeg er født til at være slave. Jeg er fanget i jordens lænker og det er op til mig selv at bryde ud. Indtil nu har jeg ikke formået at indse dette selv. Jeg har altid ventet på ”min chance”. Nu har jeg levet 1/3 af mit liv og har endnu ikke opnået et eneste af de mål jeg har sat for mig selv. Jeg har ikke nogen slavementalitet. Desværre! Nogle gange ville det være nemmere blot at kunne nøjes. Men det kan jeg ikke! Jeg vil udødeliggøres som Platon, Mozart, Hitler og Bart Simpson.

Jeg har endnu ikke en plan, men ved at jeg skal lave en. Jeg har endnu ikke fastsat mine mål, men de svømmer rundt i min hjerne og udøver blid tortur på hver eneste rationelle tanke jeg har. Jeg har endnu ikke en vej at gå, men er ved at udforme kortet hvormed jeg skal finde vejen. Jeg har endnu ikke nået noget, men er i gang med at tage min tid tilbage. Jeg bortskærer alt der ikke har værdi for mig. Jeg vil ikke længere være slave af venskaber der ikke giver mig noget. Jeg vil ikke længere tillade andre til at tage min tid! Min tid!

Når jeg har spiddet min samtid i en bog, vil jeg spå om fremtiden! Jeg vil fortælle de næste generationer hvordan verden bør være. Når jeg har fortalt om mit Utopia vil jeg begynde at bygge det. Og når jeg ikke lykkes, for det gør man aldrig med Utopia, vil jeg dø i fred. Vel vidende at der er andre der vil gøre mit arbejde færdigt.

Når jeg har fundet den store kærlighed, vil jeg kaste mig på knæ foran hende, da hun vil være det nærmeste jeg vil komme på religiøs besættelse. Jeg vil tilbede hende, som millioner tilbeder andre guder og gudinder. Jeg vil lære hende alt jeg ved, og forundres over at jeg lærer mere af hende, end jeg nogensinde ville kunne lære fra mig.

Når jeg har lavet det stykke musik jeg altid har drømt om, vil jeg invitere familie og venner på besøg. Til fest. Jeg vil servere den bedste mad, og den bedste vin, og jeg vil lade folk glædes i hinandens selskab en enkelt nat.

Når jeg engang dør, vil jeg leve evigt. Min sjæl vil vandre blandt menneskene i mange tusind år endnu. Jeg tror på lig efter døden, og på det skrevne ords magt!